Udviklingen på droneområdet har vendt op og ned på trusselsbilledet i alle krigens domæner – ikke mindst det sømilitære. Flere iagttagere frygter på den baggrund, at Danmark med sit stålsatte politiske fokus på nye fregatter til Søværnet risikerer at stirre sig blind på fortidens teknologi. Men hvordan holder man sig på forkant med udviklingen, når det hele går så stærkt? Bør vi holde fast i store kampenheder, satse benhårdt på autonome systemer og droner, eller er løsningen i virkeligheden en kombination? Og nok så væsentligt: Kan markedet levere? Naval Team Danmark-direktør og kontreadmiral
Mange opfatter revolutioner som pludselige begivenheder, der hurtigt er overstået. Men revolutionen i Syrien varede næsten 14 år. Den begyndte med det arabiske forår i 2011 og sluttede først med Assads fald i december 2024. Undervejs var revolutionen i Syrien med til at forme storpolitik på verdensscenen. Den involverede direkte det danske forsvar i operationen med at få kemiske våben ud af Syrien. Den førte til opblomstringen af Islamisk Stat, og nok så væsentligt endte det faktisk med at være en succesfuld revolution, som førte til regimets fald. Men hvad skete der, og hvorfor? Hvor står Syr
I Moldova er ufreden rykket helt tæt på. Det lille østeuropæiske land deler grænse med krigsramte Ukraine mod både nord, syd og øst, og internt skal moldoverne desuden håndtere udbryderregionen Transnistrien, der efter en kort krig i starten af halvfemserne erklærede sig selvstændigt og i dag orienterer sig mod Kreml. Men hvor udsatte er Moldova for russisk pression, og hvad ønsker moldoverne selv for landets fremtid? Hvordan navigerer man som stat, når en stor del af ens befolkning er russisktalende og ser mod øst, mens andre dele af befolkningen drages af vestlig velstand og EU-medlemskab? D
For få år siden var droner store, dyre flyvemaskiner, som kun de største lande havde råd til at operere. I dag er virkeligheden en anden: Dronerne er blevet mindre, billigere og langt mere udbredte. I Ukraine har de sat deres tydelige præg på krigen, og også andre steder – senest i Iran – har de gjort deres indtog på slagmarken. Dronerevolutionen har længe først og fremmest udspillet sig i luften, men teknologien rykker nu også ind i krigens øvrige domæner. I Sortehavet har Ukraine haft stor succes med hurtigtgående maritime selvmordsdroner, og samtidig vinder ubemandede landkøretøjer – Unmann
USA og Israel gik i slutningen af februar i krig med Iran. Som en udløber af den konflikt er der også udbrudt kampe mellem Israel og den iransk-støttede Hizbollah-milits i Libanon. Det er en krig, som lægger sig i forlængelse af årtiers fjendskab og også i denne omgang har potentiale til at eskalere og blive meget voldsom. Gør den det, vil det få store konsekvenser for civilbefolkningen i området og for Libanon på et større plan – især med krigen i Gaza i baghovedet. Månedens gæst, ph.d. Anne Kirstine Rønn, forsker i libanesiske forhold, har ofte rejst i regionen i forbindelse med feltstudier
24. februar var det fire år siden, at Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine og dermed startede en krig, der nu i varighed overgår Sovjetunionens indsats under Anden Verdenskrig. I anledning af årsdagen ser Anders og Kasper på den aktuelle status i krigens to arenaer: den militære styrkeprøve på slagmarken og de politiske fredsforhandlinger. Er der overhovedet tegn på udviklinger, vi og ukrainerne kan hænge vores optimisme på? Anders indtager i dagens anledning en dobbeltrolle som både medvært og ekspert og giver undervejs sit bud på, hvad den langvarige krig betyder for dens parter
I store dele af Østeuropa vækker Ruslands krig mod Ukraine dyb bekymring – ikke kun for ukrainernes skæbne, men også på egne vegne. Den snart fire år lange krig har fungeret som en brutal påmindelse om, at Kreml fortsat har blikket stift rettet mod tidligere østbloklande, som Rusland ønsker at trække tilbage i sin interessesfære. Det mærkes ikke mindst i Baltikum, hvor Nato netop af den grund har opbygget en massiv militær tilstedeværelse. Det gælder først og fremmest i Letland, hvor den danskledede Multinational Division North har base. I spidsen for divisionen står generalmajor Jette Albinus
Rusland rekrutterer aktivt soldater til krigen mod Ukraine fra tredjelande som Nepal, Sri Lanka, Cuba og Cameroon. Men selvom man kunne tro, at der er tale om en desperat løsning på akut mandskabsmangel, er forklaringerne mere sofistikerede. I denne udgave af Krigskunst Podcast ser vi nærmere på fremmedkrigerne i russisk tjeneste. Hvem er de, hvorfor går de i krig tusinder af kilometer hjemmefra, og hvad er den russiske plan med dem? Karen Philippa Larsen er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har netop gennemført et forskningsprojekt om fremmedkrigerne. I den forbindelse
Der sker vilde ting i USA for tiden. Der er usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på amerikanerne, som på samme tid virker meget imødekommende over for Rusland og ekstremt aggressive i Latinamerika. Så hvordan skal vi forstå Trumps udenrigspolitik, og er der mening med galskaben. Til at diskutere det har vi besøg af Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker ved DIIS med speciale i amerikansk politik. Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 069 Links Støt podcasten på Patreon Alle d
Meget virker til at bevæge sig i den gale retning, når man som europæer vender blikket ud mod verden. Sikkerhedssituationen forværres, tilliden til internationale institutioner og alliancer er aftagende, og selve den verdensorden, vi hidtil har baseret vores sikkerhed på, smuldrer for øjnene af os. Men hvordan og hvorfor er vi havnet her, og hvad kan vi som europæere gøre for hurtigst muligt at styrke vores sikkerhed? Netop de spørgsmål hører til dem, Anders Puck Nielsen forsøger at besvare med sin nye bog, Krigens Politik, der udkommer den 23. oktober. Bogen er skrevet i samarbejde med Kasper
Tidligere på måneden blev foreningen Digital Uafhængighed grundlagt. Det er en forening, der skal arbejde for, at Danmark og Europa gør sig mere uafhængig af amerikanske og kinesiske techgiganter og for, at vi i højere grad kan stå på egne ben ved at udvikle nye digitale løsninger og i stigende grad anvende open source-produkter. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, og hvordan har digital suverænitet med forsvar og sikkerhed at gøre? Det diskuterer vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af initiativtager til Digital Uafhængighed, erhvervsmanden Henrik Paltoft. Han fortæller om baggrunden f
Få militære slag i amerikansk historie har opnået samme mytiske status som slaget om Gettysburg, der blev udkæmpet i sommeren 1863 som led i den amerikanske borgerkrig. Kampene i og omkring den lille by i delstaten Pennsylvania er stadig de mest blodige slag på amerikansk jord nogensinde og markerede et vendepunkt i borgerkrigen, som tvang sydstatsgeneral Robert E. Lee på retræte og vendte unionshærens krigslykke. I løbet af det godt halvandet århundrede, der er gået siden, har slaget været genstand for utallige skildringer i populærkulturen. Men hvad skete der i grunden på slagmarken, og hvor
Den tilspidsede sikkerhedspolitiske situationen i Europa har givet det danske hjemmeværn vind i sejlene. Interessen for at trække i trøjen har aldrig været større, og medlemmerne strømmer til i tusindtal. Men hvad er det for et hjemmeværn, der i 2025 tager imod de nye frivillige? Hvilken rolle skal det udfylde i forsvaret af Danmark, og er de tre grene gearet til det ny opgavekompleks? Det spørger vi om i denne måneds udgave af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Han har en lang karriere i Hæren bag sig og er derfor den rette til
Den spændte sikkerhedspolitiske situation har ført til debat om, hvordan vi på samfundsplan bliver mere robuste, så vi kan modstå krise eller krig. Både på individ- og myndighedsniveau stiller den tilspidsede situation nye krav: Borgere opfordres til at have forråd af mad og vand til tre døgn i hjemmet, og i landets kommuner skal man styrke beredskaberne og igen til at have styr på sine beskyttelsesrum, og på landsplan har vi fået et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab. Det hele kan virke uvant, men vi har jo – ganske vist i en efterhånden fjern fortid – stået her før. Under den kol
Det anstrengte forhold mellem USA og Europa betyder, at mange europæiske lande ønsker at gøre sig militært uafhængige af USA. På tværs af kontinentet spørger man sig selv, om klogt at blive ved med at købe våben hos amerikanerne, hvis vi ikke stoler på dem som en stabil partnere. Virkeligheden er dog, at det ikke er nogen smal sag at erstatte våbensystemer, som Europa har indkøbt og brugt gennem årtier. Samtidig er den europæiske forsvarsindustri endnu ikke på omgangshøjde med den amerikanske. I denne episode af Krigskunst Podcast vil vi forsøge at give et overblik over, hvad der faktisk finde
Den danske flådeplan indeholder mange fornuftige elementer og nyinvesteringer, men lader også en række ubesvarede spørgsmål stå tilbage. Er det for eksempel fornuftigt, at Danmark satser ensidigt på store overfladeenheder i form af fregatter og helt ser bort fra både korvetter og ubåde? Og hvorfor fylder Natos artikel 3 – medlemslandenes forpligtelse til at kunne forsvare sig selv – ikke mere i planlægningen af fremtidens flåde? I dette afsnit af Krigskunst Podcast har vi besøg af tidligere næstkommanderende i Søværnskommandoen Carsten Fjord-Larsen, der senest gæstede os i marts 2024. Meget er
Våbenhvileforhandlingerne er i gang, men hvordan går det egentlig med krigen i Ukraine? I dette afsnit vender vi blikket mod slagmarken. Hvordan ser situationen ud – militært og strategisk, men selvfølgelig også politisk? Hvordan oplever ukrainerne selv deres muligheder i en krig, der trækker ud, og hvad kan de producere selv i deres hastigt voksende forsvarsindustri? Vi taler også om den internationale støtte, som er under pres – især fra et USA, der tilslutter sig mange af Kremls talepunkter – og spørger, om EU og Storbritannien kan udfylde det tomrum, der måske snart opstår. Og så dykker vi
Det seneste halvandet års krige i Mellemøsten har været hårde for Iran. Hamas er under pres i Gaza, Hizbollah er svækket i Libanon, og Assad-styret er faldet i Syrien. Iran og Israels indbyrdes missilangreb på hinanden er heller ikke faldet ud til Irans fordel. Israel er lykkedes med at ramme mål i Iran, mens iranerne til gengæld har haft svært ved at trænge igennem det israelske luftforsvar. Senest har valget af Donald Trump som USA’s præsident indvarslet et intensiveret pres på præstestyret i Teheran. Men hvor pressede er iranerne reelt, og hvilke handlemuligheder har de? Hvordan ser det ud
USA’s nytiltrådte præsident, Donald Trump, har kastet sin kærlighed på Grønland. Trump vil efter eget udsagn gennemtrumfe et amerikansk ejerskab over øen og afviser ikke at bruge økonomiske og militære magtmidler for at nå dertil. Den danske regering stritter imod, men hvor stiller den transatlantiske strid grønlænderne og rigsfællesskabet? Og hvorfor vil Trump i det hele taget eje en ø, som USA i forvejen har nærmest fri adgang til? Grønlænderne taler ofte om fri associering som et alternativ til det nuværende rigsfællesskab med Danmark, men hvad er det, og hvor realistisk er den tanke? De sp
Det er bydende nødvendigt, at Ukraine vinder sin eksistenskamp mod Rusland. Det mener tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, der efter sin exit fra dansk politik har stillet sig i spidsen for Den danske Ukraine komité. Komiteen har siden få uger efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 haft stor succes med at indsamle penge ind til ukrainernes forsvarskamp. Det er der behov for, og selvom Danmark ligger i toppen af listen over statslige bidragydere, kan ukrainerne ikke få for megen hjælp, mener han. Men hvorfor er der overhovedet behov for private initiativer? Hvad er konse
Det handler om indsatsledelse i denne udgave af Krigskunst Podcast. Det er en disciplin som Forsvaret – og især Søværnet – ofte indgår i, men som er vanskelig når man ikke arbejder med det til daglig. Det er trods alt sjældent at man som soldat står midt i større ulykker. Vi har besøg af Jesper Domar Rossen, der var indsatsleder ved togulykken på Storebælt den 2. januar 2019. Han fortæller om sine oplevelser, og vi taler om hvad det kræver at blive dygtig til indsatsledelse. Gæst: Jesper Domar Rossen, indsatsleder og brandmand Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytik
Det halter gevaldigt med Forsvarets økonomistyring, det eksisterende materiel er utilstrækkeligt og fejlramt, det nye er forsinket, og personellet er gennem årrække flygtet ud på det civile arbejdsmarked, hvor lønninger og arbejdsforhold er bedre. Forsvarets aktuelle problemer er mange og velbeskrevne, men hvad finder man ud af, hvis man stikker et spadestik dybere og ser tilbage i tiden? Kan et historisk tilbageblik på de seneste årtiers styring af Forsvaret give os en forklaring på, hvordan vi mon nåede hertil? Det mener journalist og stifter af netmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen, som i
Frem mod 2050 vil antallet af afrikanere stige med 70 procent, og der er behov for en ny tilgang hvis vi skal håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer fra migration og terrorisme. Det er nogle af pointerne i Danmarks nye Afrika-strategi. Men hvad er det, vi skal gøre anderledes, og hvorfor er hidtidige indsatser slået fejl i forhold til at skabe stabilitet og sikkerhed i Afrika? Og ikke mindst, hvordan kan Vesten vinde kampen om indflydelse i Afrika i konkurrencen med Kina og Rusland? Gerd Kieffer-Døssing fortæller om Afrika-strategien generelt, og vi zoomer ind på de tidligere franske kol
Krigen i Ukraine og ikke mindst den ukrainske offensiv ind i Kursk-regionen rejser en række spørgsmål om, hvordan man ser på krigen i Rusland. Udefra kan det være svært at regne ud og forstå, hvordan russerne tænker og taler om konflikten, og det kan føre til skæve analyser af, hvad russerne prøver at opnå med krigen, og hvad den kan føre til. I denne udgave af Krigskunst Podcast dykker vi sammen med Valentyna Shapovalova ned i det russiske krigsnarrativ og ser nærmere på, hvordan den statslige propaganda og brug af desinformation fungerer. Vi taler også om kontrol med medierne, og om hvad det
Rusland har mildest talt ikke haft succes med den del af krigen mod Ukraine, der foregår til søs i Sortehavet – faktisk har russerne mistet 40 pct. af sin Sortehavsflåde. Hvorfor det er tilfældet, ser vi nærmere på i denne udgave af Krigskunst Podcast, der handler om netop Sortehavsflåden, om nybrud i offensive og defensiv søkrig og om, hvordan både russiske og ukrainske erfaringer kan overføres til Østersøområdet. Med i studiet er orlogskaptajn Alexander With, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Anders Puck Nielsen, som normalt agerer medvært, indtager desuden en for ham uvant rol
